EfterUddannelse.dk har siden 1. januar 2010 været vejen til at komme på AMU-kursus. Portalen giver dig overblik over det aktuelle udvalg af AMU-kurser samt mulighed for at tilmelde sig kurserne online. Samtidig har virksomhederne fået deres egen overbliksside, hvor de kan se medarbejdernes kursusaktiviteter.
Undervisningsministeriet vil gerne støtte op om processen med at EfterUddannelse.dk bliver et godt og effektivt redskab for dig og din virksomhed. Vi har derfor oprettet dette site, så du har adgang til den senest opdaterede brugerguide, support og information om relevante arrangementer.
Udover de nævnte faciliteter, vil EfterUddannelse.dk primo december tilbyde mulighed for at du kan betale for kurserne via PBS. Selve ansøgningen om VEU-godtgørelse bliver digitaliseret i løbet af 2011, også gennem EfterUddannelse.dk. Der vil løbende blive informeret om de nye initiativer.